Hvornår er pulvermetal den optimale proces?

Hvornår er pulvermetal den optimale proces?

17 jan. 2017

Pulvermetallurgi er en anerkendt grøn proces på grund af det lave spild, energiforbrug og ikke mindst de få procestrin. Men hvornår er det egentlig fordelagtigt at anvende pulvermetallurgi processen, når vi taler rustfri stål?

Rustfri stål er pga den høje duktilitet velegnet til metalbearbejdning uanset om der er tale om formgivning, udskæring eller sammenføjning.

Af typiske bearbejdningsprocesser kan nævnes dybtræk, stansning, støbning, koldflydepresning og pulvermetallurgi.

Dybtræk og stansning er bearbejdning af plademetal og specielt stansning har den fordel, at der virkelig kan laves mange emner på ingen tid. Til gengæld kan den mulige kompleksitet ikke sammenlignes med hverken tradionel pulvermetallurgi – eller for den sags skyld MIM (Metal injection Molding) - der giver en helt utrolig designfrihed i metal. Dybtræk har større hårdhed som en helt klar fordel, men ulempen ved både dybtræk og stansning er dyrere værktøjsomkostninger.

Støbnings 3D designmuligheder kan ifht kompleksitet sammenlignes med MIM (Metal injection molding), men til lavere opstartsomkostninger, fordi værktøj typisk er billigere ved støbning end ved MIM. Til gengæld skal støbning ofte efterbearbejdes, hvorfor der bliver tale om ekstra fordyrende processer.

Og det er netop typisk når der er tale om to eller flere processer,  at pulvermetallurgi virkelig kommer til sin berettigelse. Designmulighederne i pulvermetal er langt højere, porøsitet kan være en fordel som materialeegenskab og der er minimal materialespild – typisk kun 2-3%.

Koldflydepresning  giver glatte overflader, hvis man har dette behov, men materialet er efterfølgende mindre duktil. Derudover er det vanskeligt at arbejde med detaljer og ikke mindst fine tolerancer gennem hele emnet og koldflydepresning kræver ofte en efterbearbejdning.

Pulvermetallurgi har ikke de samme glatte overflader som koldflydepresning, men har bedre overflader end for eksempel støbning. Derudover kan der arbejdes med utrolig fine tolerancer inden for pulvermetallurgi.

Men kort sagt, så er valgt af proces ofte kompleks og hvilken proces der er den optimale afhænger naturligvis af applikationen og behovene. Vores eksperter står altid klar med et godt råd.

Rethinking Components of Tomorrow

Tid til at udfordre produktionsprocesser og komponentdesign i din industri sammen med os?

icon automobil icon automobil hover

Automobil

Motor & Pumper Motor & Pumper

Motorer og pumper

Medicinalindustrien Medicinalindustrien

Medico

Fødevareindustrien Fødevareindustrien

Levnedsmiddel

Energisektoren Energisektoren

Energi

Elektronikindustrien Elektronikindustriens

Elektronik

Cookies - Vores hjemmeside bruger cookies. Hvis du anvender vores hjemmeside accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Hvad er cookies? Læs mere Jeg accepterer

Top