
Verdensklasse lyd med innovativ SMC løsning
SMC materialet består af et meget rent jernpulver med en speciel overfladecoating af hver enkelt partikel. Denne elektrisk isolerede overflade sikrer høj elektrisk modstand i materialet - selv efter presning og varmebehandling, hvorved hvirvelstrømstabet er næsten ubetydeligt.
Som tæt samarbejdspartner har Sintex været med til at udvikle systemet helt fra starten. Vi har samarbejdet omkring patentansøgning og i dag producerer Sintex de specificerede komponenter i blødmagnetisk komposit materialer. Vi sikrer konkurrencedygtige produkter med de bedste magnetiske egenskaber såsom god relativ permeabilitet og højt magnetisk mætningsniveau sammen med en høj elektrisk modstand.
I samarbejdet har Sintex skabt et magnetsystem til højttalere, som muliggør en markant reduktion i forvrængningen. Optimal og autentisk lyd har været i fokus.
Højttaler
Kundens højttaler er den første højttaler, der indeholder et magnetsystem med SMC materiale.
Mange af enhederne i højttaleren er erstattet af SMC, som er meget mindre elektrisk ledende. De SMC-baserede løsninger består af lineære egenskaber i audiofrekvensbåndet, hvilket er med til at reducere lydforvrængningen.
Samtidig er der placeret aluminiumsringe rundt om polstykket i højttalerens magnet, hvilket er med til at reducere og stabilisere svingspolens induktans. Således opnår man optimal konvertering af spænding til strøm, der løber gennem svingpolen og styrer vandringen af membranen i magnetsystemet.
Vi har således opbygget et højttalersystem, hvor de målbare tredje harmoniske forvrængningskomponenter er reduceret med helt op til 20dB sammenlignet med enheder, der operere med traditionelle magnetsystemer.
Kundens højttaler er derfor en højttaler med en relativ høj følsomhed, der repræsentere en let og ukompliceret belastning for forstærkeren.
Hvad har den danske højttalerproducent fået ud af samarbejdet?
- Optimal lydløsning til deres high-end produkter (ingen forvrængning)
- Patenteret løsning der sikrer dem en konkurrentfordel
- Teknologipartner - tæt udviklingssamarbejdspartner
- Kompetencecenter til magnetberegninge
... samt ikke mindst et markant teknologiløft af deres high-end produkter, som også har slået igennem på bundlinjen!