
Ekstra styrkekrav opfyldes med MIM
Global pumpeproducent gik fra plast til metal pga behov for ekstra styrke. MIM teknologien kunne løse dette uden ændring af applikationen…
De havde et ønske om øget styrke, fordi sensorhuset primært bliver brugt til industriel brug i miljøer, der nedbryder plastmaterialer både termisk og kemisk.
Med teknologien bag MIM producerer Sintex sensorhuset i samme geometri som plast, men giver det den samme styrke som stål. Samtidig giver MIM mulighed for at producere hele sensorhuset i én komponent – i én proces.
MIM blev hurtigt undersøgt som et alternativ til plast, men også andre metalbearbejdningsprocesser blev undersøgt, da MIM ikke umiddelbart virkede som en fordelagtig økonomisk løsning.
Sintex blev inddraget som et kompetencecenter og kunne optimere på designet, så MIM processens omkostninger blev opvejet af besparelserne i det nye design, den efterfølgende bearbejdning samt de yderligere fordele kunden ville få med en MIM komponent.
Som eksempel kan nævnes, at sensorhuset tidligere blev monteret ved hjælp af en holdeplade produceret med den traditionelle PM proces. Redesign med gevind i bunden af sensorhuset har overflødiggjort både holdepladen og dermed montagen. Dette var naturligvis muligt på grund af den øgede styrke, når emnet produceres i stål.
Sensorhuset isættes et flowrør, der bruges til at måle flow og tryk i rørsystemer. Det bliver brugt til at beskytte og indkapsle elektronikken til målingerne.


