Brancher
Vi er eksperter i at sætte os ind i vore kunders områder og være med til at bidrage til deres teknologiske kvantespring.

Automobil
Vi leverer både rustfri sintermetal løsninger og magnetløsninger til automobilindustrien. De høje kvalitetskrav og vores tværorganisatoriske kvalitetsstyring bekræfter Sintex som en højteknologisk virksomhed, der skaber værdi inden for automobilbranchen.
Sintex teknologier er oplagte til drivenheder (motorer, koblinger og smådele) i personbiler, elektromotorer og gear, bremsesystemer, varme-, ventilation- og airconditionudstyr (HVAC) samt sikkerhedskomponenter.
Læs mere om samarbejdet med automobil kunde omkring bremsesystemer

Motorer & Pumper
Sintex magnetløsninger er optimerede til motor og pumper i forhold til effektivitet, robusthed og økonomi. Det gælder både vores patenterede rotorteknologi, vores magnetgear samt inden for det unikke magnetiske materiale SMC.
MIM bruges også til motorer og pumper og gør det muligt at fremstille mere komplekse emner end traditionel pulvermetallurgi. MIM matcher kravet om robusthed i motorer og pumper godt, da den avancerede teknologi gør det muligt at kombinere to eller flere emner i én MIM komponent.
Sintex teknologier anvendes inden for højeffektive motorer, kompakte motorer, højeffektive dykpumper, cirkulationspumper, industripumper, doseringspumper, vakuumpumper med videre.
Læs mere om samarbejdet med global pumpeproducent omkring MIM komponent.

Medico
Dokumentation af processer er velkendt hos Sintex. Vi sørger hele tiden for at holde os ajour i henhold til nødvendige certificeringer, specifikationer og internationale standarder, der er nødvendige for, at Sintex til enhver tid kan leve op til de kundespecifikke krav. Dette gælder også inden for medico.
Metal Injection Molding (MIM) er særlig anvendelig i medicinalindustrien. Teknologien gør det muligt at designe og producere exceptionelt komplekse instrumenter eller komponenter - og med gode korrosionsegenskaber. MIM anvendes typisk ved større volumen, men batch ovne kan også anvendes ved mindre serier, da teknologien er særdeles konkurrencedygtig.


Energi
Hos Sintex er vi eksperter i de for industrien eftertragtede vedligeholdelsesfri- og indkapslede løsninger. Vi har egne patenter og patenter i samarbejde med udviklingspartnere.
Eksemplerne til energisektoren er mange, blandt andet magnetkoblinger, magnetgear, generatorer, bremsesystemer, friktionskomponenter samt sliddele.

Fødevarer
Sintex sintermetal er ofte benyttet i fødevareindustrien, der også benytter vedligeholdelsesfri filtersystemer, magnetløsninger samt slidbestandige overfladebehandlinger.
Applikationerne bliver oftest brugt til produktions- og procesudstyr. De rustfri sintermetal legeringer er særdeles korrosionsbestandige samt drikkevandsgodkendt i forhold til fransk drikkevandsdirektiv.